Mental sundhed og status på sundhedsboost

mental sundhed
REKLAME – SPONSORERET AF FOODFIX.DK

Jeg har netop set et video med Heidi, som jeg har fået sendt som en del af mit Sundhedsboost fra Foodfix.dk – den fik mig til at tænke lidt over den sidste uge. En uge der har stået på nye udfordringer for mig i forhold til sundhed, hvor jeg har fulgt den første uge i et 14 dages sundhedsboost. Jeg har fulgt programmet, men jeg har haft nogle udfordringer.

Læs også: Fra Sofamor til Sundhedsmor? – Tid til Sundhedsboost!

Jeg startede hårdt ud, topmotiveret og klar på nye udfordringer. Jeg gav mig 110% i den første træning, hvilket resulterede i at jeg ikke kunne gå i 3 dage efter. Mine lår var så ømme, og jeg skulle måske have været bedre til at lytte til min krop. Derudover blev jeg ramt af sygdom, så jeg lå i sengen i to dage først på ugen. Men efter at været kommet mig oven på den hårde start har jeg fået min motivation igen, og nu begynder jeg også at kunne se og mærke resultater.

På den første uge har jeg smidt 1,8 kg, og det er da fantastisk. Det kan ses i spejlet, og det giver endnu mere blod på tanden. Ud over at jeg er blevet lidt lettere, så er det som om at jeg også er blevet lidt lettere i hovedet. Jeg tog en kold tyrker og gik fra den ene dag til den anden fra at ligge og gnaske snask og cola på sofaen hver aften til ikke at spise noget i den stil. Et stykke mørk chokolade og mandler var dog tilladt, men det er faktisk kun et par dage jeg har spist det.

Jeg kan tydeligt mærke hvad det har gjort at skære den type sukker væk. Jeg får ikke det her klassiske breakdown hen på eftermiddagen hvor blodsukkeret har brug for et boost, og jeg kan arbejde langt mere koncentreret og fokuseret både om dagen og også om aftenen når børnene er puttet. Førhen har jeg haft rigtig svært ved at arbejde om aftenen, men det er nogle gange nødvendigt for mig, så det er en kæmpe hjælp med det ekstra energioverskud.

Så det er med god motivation og gåpåmod at jeg går ind i den sidste uge af mit sundhedsboost, i denne uge vil jeg fokusere på min mentale sundhed også. Huske at passe på mig selv, få min søvn, træne på den måde der gør noget godt for min krop, og huske at nyde nærværet med min familie. Fokusere på de ting der giver mig god energi og overskud, og prioritere dem lidt højere i en travl hverdag! Sundhed er nemlig ikke kun mad og træning, men også det mentale velvære.

Hvad gør du for din mentale sundhed i hverdagen? Jeg vil rigtig gerne høre dine erfaringer.

Follow:
Tak fordi du deler!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *