Det er i morgen 3 år siden jeg blev selvstændig! Ja.. Min lille butik har 3 års fødselsdag, og det har givet anledning til refleksion. Særligt den sidste uge har givet anledning til at se tilbage på succeser, udfordringer og drømme der i mellemtiden er blevet glemt.

Hvad bilder han sig ind?

Faktisk var det min mand Rasmus der stillede spørgsmålstegn ved den måde jeg arbejder på lige for tiden, for en uges tid siden. Først blev jeg lidt småsur og irriteret – sådan lidt “Hvad bilder han sig ind, jeg knokler jo røven ud af bukserne”-agtig sur…

Men da jeg fik lov til at tænke lidt mere over det, kunne jeg godt se at både han, og min krop, der har kvitteret med et skyhøjt blodtryk, jo har fat i noget jeg ikke selv har kunnet se.

For at bruge Dorthe Lytje’s betegnelse, så har jeg kørt i maskulint gear lidt for længe nu. Motoren er slidt, og mavefornemmelsen og hjertet er ikke med. Jeg har kørt på motorvejen i overhalingsbanen for fuld musik og åbne vinduer alt for længe nu. Uden at stoppe og se mig tilbage – Uden at tjekke om tanken er ved at være tom.

Derfor blev jeg selvstændig

Da jeg først blev selvstændig for 3 år siden var det ikke det her jeg drømte om. Tvært imod. Jeg blev faktisk selvstændig for at kunne hjemmepasse mine unger, og samtidig spytte lidt penge i fælleskassen. Sådan at vi kunne få tingene til at løbe rundt, og give børnene det vi mente de havde bedst af.

Nu er børnene større, går i en skøn børnehave og har deres helt egne meninger om alting. Sådan skal det jo være. Jeg ved ikke helt hvornår mit fokus ændrede sig, men på et tidspunkt gik jeg fra at gøre det her for børnenes skyld, til at knokle derudaf og tjene så mange penge som muligt.

Og ja – penge er dejligt at have, men når man samtidig gør det på bekostning af tid med familien og sit eget helbred, ja så burde alarmklokkerne ringe. Det har de jo også gjort, jeg har bare haft for travlt til at lytte til dem.

Frygten for at det hele forsvinder

Når man er selvstændig og arbejder freelance som jeg gør, så kan man godt komme til at gå med en konstant frygt for ikke at tjene nok. At den næste måned bliver dårlig eller man mister en stor kunde, og ikke kan betale sine regninger. Det er et stort pres, og derfor har jeg haft en tendens til ikke at afvise mulige kunder, selvom jeg godt ved jeg ikke har tid til flere. Jeg har sagt ja til alle opgaver, selvom jeg ikke har flere timer i døgnet at give af.

Jeg har presset mig selv, og har arbejdet alle timer børnene ikke var hjemme, og igen når de kom i seng. Jeg har måtte sløjfe vores ugentlige fridag sammen, som vi alle 3 hyggede os med og så frem til. Ofte har jeg også måtte tage weekenderne i brug, og lade far stå alene med unger i ulvetimen og madlavning for at nå en deadline.

Fremtiden…

Jeg skammer mig lidt over mig selv nu hvor jeg tænker over hvor jeg er havnet. Det skræmmer mig at jeg har ladet størrelsen på bankkontoen agere målestok for min succes som selvstændig, når det aldrig har været mit mål at tjene mange penge.

Fra nu af vil jeg prøve at have øjnene på hvad jeg egentlig dybest set betegner som succes for mig. Nemlige at skabe en familie i harmoni, med lykkelige unger og en mor med overskud. Jeg vil have fokus på at passe på min familie og mig selv, for det fortjener de, og det fortjener jeg!