Reklame – Indlægget er sponsoreret af Marjoe.dk

Vi blev gift sidste år i august. Vores bryllup blev lige præcis som vi ønskede det. Ja faktisk var det slet ikke en bryllupsfest til at starte med. Vi havde nemlig inviteret venner og familie til en fødselsdagsfest, da jeg fyldte 30 og Rasmus tidligere på året var fyldt 40. Så en stor 70 års fødselsdag, med masser af dåsebajere og helstegt pattegris! Lige en fest i vores ånd.

Men da gæsterne var ankommet og Rasmus skulle byde velkommen annoncerede han vores forlovelse (som var under et døgn gammel, da han først var på knæ aftenen før). Alle var overraskede og ønskede tillykke, men blev endnu mere overraskede da vielsen skulle finde sted lige midt i fødselsdagsfesten under 10 minutter senere. Der fik vi rigtig taget røven på dem alle. Kun min søster havde fået besked, da vi måtte sikre at de kom hjem fra Norge og kunne deltage.

Resten af gæsterne anede ingenting. Ingen lange kjoler, bordplaner og (næsten) ingen bryllupstaler. Lige præcis så uformelt, nede på jorden og helt fantastisk hyggeligt som vi havde håbet på da vi lagde planerne om hvordan vi ville giftes. Kun en samling af vores bedste venner og skønne familier, en masse god mad og fest og ballade. Sådan som vi gerne ville have det.

Vi havde “sparret” en masse af de traditionelle bryllupsting væk – vi havde ingen bryllupskage, og ingen hvid kjole. Vi havde brudebuket og vielsesringe og så havde vi hinanden. Det var alt vi behøvede.

Da vi jo kun var forlovede i ca. 18 timer, blev forlovelsesringe heller ikke aktuelt. Vores vielsesringe var i den billige ende og i sølv. Min har 3 små sten og Rasmus’ er helt blank. Enkelt og smukt, og vi er meget glade for vores ringe. Vi kiggede på en masse forskellige ringe, og egentlig var det Rasmus der var den kræsne og ikke kunne vælge.

Vi så på ringe i forskellige materialer, men endte med sølv. Det går med alt. Jeg er også helt vilde med dem i de sorte farver, men det var måske lige en tand for utraditionelt til os. Selvom de er mega flotte.

Tungsten forlovelsesringe

Leder du efter forlovelsesringe, så tag et kig på: forlovelsesringe til jer

Nu ved du så hvordan det gik til at jeg blev Fru Møller!