8 SEO-Værktøjer for begyndere

blogging level 1 level 2
seo værktøjer for begyndere

At drive en blog er som at tage del i en digital samtale, hvor din stemme når ud til en bredere målgruppe. Men hvad nu hvis der var en måde at sikre, at din stemme blev hørt af endnu flere? Her kommer SEO (Søgemaskineoptimering) ind i billedet. SEO er ikke kun for tekniknørder eller erfarne digitale markedsføringsguruer. Det er for dig - den soloselvstændige blogger, der bare gerne vil sikre, at din blog når toppen af søgeresultaterne og bliver læst af dem der kan have glæde af det du skriver.

I denne artikel vil jeg præsentere dig for 7 brugervenlige SEO-værktøjer, der er skræddersyet til begyndere. Det er værktøjer, der vil hjælpe dig med at forstå, hvordan din blog præsterer, finde de rigtige søgeordsfraser at optimere mod, og ikke mindst forbedre din blogs synlighed på søgemaskinerne. Uanset om du er helt ny inden for SEO-verdenen eller allerede har en lille smule erfaring, vil disse værktøjer give dig det nødvendige boost for at styrke din blogs tilstedeværelse online. Måske kender du allerede nogle af dem? Ellers vil jeg anbefale at du kigger nærmere på dem, det er nemlig tools jeg selv bruger dagligt. Også selvom jeg efterhånden har blogget i mange år.

1. Google Search Console

Google Search Console er vejen til at forstå, hvordan din blog opfører sig i søgemaskinerne. Det giver dig værdifulde oplysninger om din blogs synlighed i søgeresultaterne og indikationer på, hvilke søgeord der sender besøgende ind på din side.

Du kan også overvåge indekseringsstatus og rette eventuelle fejl på din hjemmeside. Dette værktøj er en nødvendighed for enhver blogger, der ønsker at optimere deres indhold til bedre synlighed.

Derfor er det også altid det første jeg sætter op når jeg laver en ny hjemmeside, og hvis du endnu ikke har fået sat det op, så er det bare med at få det gjort. Du kan ikke undvære Google Search Console hvis du vil drive en succesfuld blog. Det hjælper dig med at finde ud af hvad der virker og hvad der ikke virker for dig, og gør at du kan snuppe alle de lavthængende frugter i stedet for at knokle på noget der ikke giver resultater. Mit absolutte yndlings-værktøj! Og så er det helt gratis at bruge.

2. Yoast SEO

Hvis du bruger WordPress som din blogplatform (og det anbefaler jeg altså at du gør!), er Yoast SEO-plugin'et din nye bedste ven. Det er som at have en personlig SEO-vejleder ved din side, mens du skriver. Yoast analyserer dit indhold og giver dig klare anbefalinger til, hvordan du kan optimere dine indlæg og sider. Det er en fantastisk måde at sikre, at dine artikler er søgemaskinevenlige, også selvom du ikke er helt vildt teknisk anlagt.

Bare husk at du altid skal skrive dine blogindlæg til mennesker, og skrive på et sprog som er tiltænkt menneskerne der læser med. Du skal altså ikke for alt i verden gå efter at få alle prikkerne i Yoast grønne, især ikke hvis det betyder at dit blogindlæg lyder som det rene volapyk.

Yoast kommer i en gratis og en Premium version, men den gratis version er altså helt fin, så du behøver ikke købe den betalte.

3. Ubersuggest

Ubersuggest er det perfekte værktøj til at udforske nye nøgleordsidéer og forstå, hvad din målgruppe søger efter. Du kan finde søgeord med lav konkurrence, identificere longtail søgeordsfraser og endda undersøge, hvad dine konkurrenter fokuserer på. Ubersuggest gør søgeordsresearch nemt og overskueligt, her kan alle være med.

Du kan købe en betalt version af Ubersuggest hvis du bliver virkelig glad for værktøjer, men til at starte med er den gratis helt fin, og her har du 3 gratis søgninger om dagen.

4. Morningscore

Morningscore er en alt-i-ét SEO-platform, der guider dig igennem processen med at forbedre din blogs synlighed. Det giver dig en letforståelig score og konkrete trin, du kan tage for at optimere din side. Med Morningscore behøver du ikke at være en ekspert for at se resultaterne af dine SEO-indsats, og du får altså vejledning på en sjov og anderledes måde. Her bliver det nærmest et spil du skal spille for at få dine blogindlæg højere op i søgeresultaterne og nå næste level.

Det er sjovt og det virker! Det er et værktøj jeg selv bruger og derfor også vil anbefale dig. Det koster dog lidt at have et abbonement, og jeg ved at det derfor ikke er for alle helt nystartede. Men hvis du vil tage SEO seriøst på din hjemmeside, så er det bestemt et værktøj du bør afprøve. Og så er det danskudviklet og alt er på dansk! Det skal vi jo også støtte. 

Prøv Morningscore med en gratis prøveversion (reklamelink)

5. Keywordsurfer

Keywordsurfer er en browserudvidelse til Chrome-browseren, der viser søgeordsdata direkte på Google-søgeresultaterne. Du kan se søgevolumen og forslag til relaterede søgeord uden at forlade Google. Dette er en fantastisk måde få øjnene op for nye ideer til søgeord, der er i overensstemmelse med, hvad folk faktisk søger efter.

Hent udvidelsen i Chrome butikken direkte i din browser, og så vil du, hver gang du laver søgninger, kunne se hvor mange der søger på lige præcis den søgeordsfrase og også relaterede søgeord. Det er helt gratis, og en udvidelse som jeg anbefaler alle nye bloggere at hente.

6. Answerthepublic

Hvis du nogensinde har undret dig over, hvad dine læsere virkelig ønsker at vide, såer AnswerThePublic det rette værktøj for dig. Det genererer spørgsmål og søgeordsforespørgsler baseret på et nøgleord, hvilket giver dig værdifuld indsigt i, hvad din målgruppe søger efter. Det er en måde at få nogle nye kreative ideer til indhold på, og det er super nemt at komme i gang, bare skriv dit søgeord ind.

Værktøjet kan bruges gratis, men kun i et begrænset antal søgninger pr dag.

7. GoogleTrends

Google Trends giver dig mulighed for at følge ændringer i popularitet for forskellige søgeord over tid. Det er fantastisk til at opdage trends og sæsonmæssige ændringer, der kan være relateret til din blogs indhold. Ved at udnytte trends kan du forblive relevant og tiltrække flere læsere.

Find for eksempel ud af hvilke nye trends der er indenfor dit emne lige nu, og vær en af de første til at lave indhold omkring denne trend. Igen, helt gratis at bruge og virkelig smart!

8. Keywordtool.io

Keywordtool.io er endnu et kraftfuldt værktøj til at finde lange lister af søgeordsidéer. Det er let at bruge og giver dig mulighed for at finde nøgleord, som folk faktisk søger efter. Med denne viden kan du tilpasse dit indhold for at imødekomme læsernes behov. Det er et super godt tool hvis du vil generere en masse ideer til søgeord, når du skal igang med at lave din første søgeordsresearch.

Du kan bruge nogle funktioner gratis, og du kan generere ideer til søgeord gratis, hvis du vil se volumen på dine søgeord skal du bruge den betalte version.

Hvad så nu?

Nu hvor du er bevæbnet med viden om disse værdifulde SEO-værktøjer, er du godt rustet til skabe en succesfuld blog. Husk, at SEO ikke behøver at være en skræmmende opgave. Det handler kort og godt om at træffe beslutninger om dit indhold på et oplyst grundlag, og disse oplysninger kan du lige præcis finde i de værktøjer jeg har vist dig her.

Uanset om du lige er startet din bloggerrejse eller har været i gang i et stykke tid, er det vigtigt at forstå, at SEO er en kontinuerlig proces. Ved at bruge SEO-værktøjer regelmæssigt og justere din tilgang i takt med de ændringer, der sker i den digitale verden, kan du altså opnå resultater der varrer ved.

Husk, at selv de mest erfarne bloggere startede et sted. Ved at læse om disse værktøjer, har du allerede taget de første skridt mod at optimere din blogs synlighed og tiltrække en større læserskare, og du er allerede flere skridt foran mange andre bloggere. Så kom i gang, eksperimenter og lad dig inspirere til at skabe indhold, der ikke kun taler til dit publikum, men også får søgemaskinerne til at få øjnene op for dig.

 

 

 

 Ny blogger?

Lær hvordan du opretter din blog og installerer WordPress med mit videokursus "Opret din blog". Det koster 0 kr når du tilmelder dig mit nyhedsbrev.

Når til tilmelder dig, accepterer du cookie- og privatlivspolitik

Flere blogindlæg du måske vil synes om

8 SEO-Værktøjer for begyndere

Aug 29, 2023

Forskellen på Sider og Indlæg i WordPress

Aug 15, 2023

Kom i gang med Chat GPT

Jun 15, 2023