Hvilken Page Builder skal jeg vælge til min Blog?

blogging level 2 level 3
page builder til min blog

Når du er kommet godt i gang med din blog, er der måske nogle ting du har lyst til at ændre ved forsiden. Det kan være der er specielle elementer du vil tilføje. Måske vil du rette i placeringen af dine blogindlæg eller tilføje tekster og billeder. I mange situationer vil det være en god idé at anskaffe dig en page builder. 

Hvad er en page builder?

En page builder er et værktøj, som kan hjælpe dig med at designe din blog præcis som du har lyst til. I dit nuværende tema oplever du måske at være fastlåst, og ikke have mulighed for at lave de små tilretninger du ønsker. Her vil en page builder være en god ide. Med en page builder kan du nemlig designe, ned til mindste detalje, hvordan din forside og dine blogindlæg skal se ud for dine læsere. Derudover kan du give siden din egen personlige stil, så den ikke ligner alle de andre blogs.

Hvilken page builder skal jeg vælge?

Der findes utrolig mange forskellige page builders til WordPress. Både gode, og knap så gode. Der er 2 page builders som jeg selv bruger, og som vil jeg anbefale andre at bruge når de skal starte deres egen Wordpress-hjemmeside. Forskellene på de to er ikke så store,  men der er en lille forskel i både pris, brugervenlighed og funktioner.

 De to page builders jeg anbefaler er:

Elementor

Elementor page builder er for dig, der ikke er helt sikker på om du vil bruge en page builder på din blog. Den er også for dig, der vil hurtigt og nemt i gang, uden at bruge for lang tid på at lære værktøjet at kende. Elementor er nemlig rigtig nemt at gå i gang med, selvom du måske ikke har prøvet det før.

Elementor har utrolig mange forskellige funktioner, og findes både i en gratis udgave og en betalt version. Hvis du har mulighed for det, anbefaler jeg at du køber Elementor Pro. Her får du bare lidt mere frihed til at designe din blog lige præcis som du vil. Hvis du har lyst kan du altid starte med gratis version, for at se om Elementor er noget for dig.

Elementor arbejder med skabeloner. Det vil sige, at det er super nemt at sætte en skabelon op for alle dine blogindlæg og alle dine Arkiv-sider. Du får altså meget hurtigt et lækkert resultat, som du kan være bekendt at vise frem for dine besøgende. Derudover har Elementor rigtig mange ekstra widgets, du kan bruge når du designer din hjemmeside. Det er også muligt at købe ekstra indhold hvis du får behov for noget helt specifikt på din hjemmeside. 

Jeg elsker at arbejde med Elementor, og bruger det på flere af mine egne hjemmesider. Det er også super hurtigt, og så er det nemt at lave en mobilvenlig version af din hjemmeside.  Det er både godt for brugervenligheden og for SEO.

Prøv elementor her (reklamelink)

Se en introduktion til Elementor her, og hvordan du kan komme i gang med at designe din forside:

 

Divi

Divi er en anden page builder til WordPress, faktisk er Divi også samtidig et tema til din blog. Arbejdsgangen i værktøjet er en lidt anden i forhold til Elementor, og det er knapt så visuel.  Det tager lidt længere tid at lære Divi rigtigt at kende, er min erfaring.

Divi har også sine fordele. For det første er det billigere end Elementor Pro. Derudover har de rigtig mange lækre skabeloner og færdige sider du kan bruge på din hjemmeside. Det kan altså spare dig for en hel del arbejde.

Der er dog også nogle mangler. Noget af det jeg mangler allermest fra Divi,  er at kunne lave popups. Her skal du bruge et separat plugin i Divi, hvor funktionen er integreret i Elementor.

Prøv Divi her (reklamelink)

Her kan du tage et kig på Divi temaet, og se hvordan du kan bruge værktøjet:

Divi eller Elementor til din blog?

Hvilken page builder skal du så vælge til din blog? Hvis du er ny i at bruge page builders, og hvis du har råd til at betale for Elementor Pro, så synes jeg at det er den bedste løsning. 

Elementor er nemt at komme i gang med, og du får rigtig meget for pengene. Du kan tilmed finde uendelig mange tutorials på YouTube, der viser dig hvordan du bruger alle de forskellige funktioner i Elementor. Du kan tilmelde starte med den gratis version, hvis du gerne vil se hvordan det fungerer inden du skal have penge op af lommen.

I Elementor er der rigtig mange smarte funktioner, der kan spare dig for en masse andre plugins. Og som du nok ved, så er det en god ide at spare på de plugins du har på din Wordpress-side. De tager nemlig både plads, og giver siden en dårligere hastighed. Derfor bør du have så få plugins som muligt installeret.

Hvilket tema er bedst at bruge sammen med Elementor?

Et tema og en page builder er ikke det samme. 

Selvom du har købt en page builder har du stadig brug for et tema. Divi er både et tema og en page builder, men vælger du Elementor skal du have et separet tema. Fordi du kan redigere så meget i Elementor, anbefaler jeg at du vælger et let tema. Et let tema fylder ikke ret meget, og er godt både for hastigheden, SEO og for muligheden for at du kan lave din hjemmeside præcis som du vil have. Der er flere ganske udemærkede gratis temaer du kan vælge at bruge sammen med Elementor.

Der findes to temaer jeg anbefaler at bruge sammen med Elementor page builder, og det er:

  • Astra, super hurtigt og brugervenligt tema.
  • Hello, som er Elementors eget tema.

Begge disse temaer er virkelig hurtige, og du har mulighed for at lave dine ændringer som du har lyst til.

Hvordan kommer jeg i gang med at bruge min page builder?

Det første du har lyst til at gå i gang med når du har købt og installeret din page builder, er måske din forside. Hvis du i forvejen ikke har en statisk forside på din blog, kan du nemt oprette en ny side i WordPress. En statisk forside betyder at du har en fat forside, som ikke “bare” er en liste af dine seneste blogindlæg, som WordPress automatisk starter ud med.

Når du har lavet en ny side, kan du designe din forside med din page builder, og bagefter kan du angive den side som forsiden af din blog. Det gør du under “Indstillinger” → “Læsning”. Her angiver du den nye side du har lavet, som skal vises som forsiden på din blog under “Forside”.

Der er mange forskellige skabeloner du kan starte ud med, eller du kan opbygge din forside helt fra bunden. I Elementor er det meget nemt at få et godt resultat hurtigt, her bruger du drag-and-drop metoden. Du trækker simpelthen de elementer ind på siden du har brug for fra biblioteket.

Du kan både indsætte billeder, tekst, en liste med dine blogindlæg og meget andet. 

Jeg håber du har mod på at give dig i kast med at gøre din blog mere personlig med en page builder. Har du nogen spørgsmål, så smid endelige en kommentar herunder.

 Ny blogger?

Lær hvordan du opretter din blog og installerer WordPress med mit videokursus "Opret din blog". Det koster 0 kr når du tilmelder dig mit nyhedsbrev.

Når til tilmelder dig, accepterer du cookie- og privatlivspolitik

Flere blogindlæg du måske vil synes om

8 SEO-Værktøjer for begyndere

Aug 29, 2023

Forskellen på Sider og Indlæg i WordPress

Aug 15, 2023

Kom i gang med Chat GPT

Jun 15, 2023