10 Ting dit barn skal bruge til Børnehavestart

huskeliste til børnehavestart

Som jeg fortalte i mit seneste indlæg skal Johannes starte i ny børnehave efter påske. Derfor skal vi jo lige have helt på plads hvad det nu lige er han skal have med. Selvom han har gået i børnehave nogle måneder tidligere er det rart nok lige at få det hele på plads, og så er der lige det der med madpakken. Det skal vi nemlig også til at have med i den nye børnehave, så der skal selvfølgelig en sej madkasse til at transportere den i.

huskeliste til børnehavestart

Udstyr til børnehavestart fra kids-world.dk

Regntøj

Nok det aller vigtigste at huske – og især fordi det er en naturbørnehave han skal starte i. Man kan få virkelig meget smart regntøj, men det aller vigtigste er at det sidder godt og holder vandet ude. Jeg er helt vild med regntøj fra Mikk-Line, og der er så mange skønne sæt i smarte print.

Mit favoritsæt er et sæt i Navy med et print med trekanter på regnjakken. Regnbukserne er med elastik i talje og ved fødderne, og så har det selvfølgelig seler, som er et must til små vildbasser der rutcher, kravler og ruller så snart muligheden byder sig.

Gummistøvler

Gummistøvler er super vigtige, især her i foråret og om efteråret. Men det er også dejligt med et godt par gummistøvler når der kommer en sommerregnbyge og de små skal more sig i vandpytterne. De er helt uundværlige i børnehavesammenhæng i hvert fald. Det er vigtigt at de sidder godt på fødderne og så skal de selvfølgelig være vandtætte.

Jeg har en svaghed for gummistøvler fra Aigle, de har bare de skønneste print, og er så fantastiske til både piger og drenge. Jeg har længe kigget på de blomstrede til Ellen, og så har jeg fundet nogle med et skønt navyprint til Johannes. Selvom det skal være praktisk, må børnene jo gerne se smarte ud samtidig!

Madkasse

Det Johannes glæder sig allermest til, er nok at skulle have madpakke med. Det har han kun prøvet en gang før i sin tidligere børnehave, og han har snakket om det mange gange siden. Derfor er det selvfølgelig vigtigt at have en madkasse med plads til hele frokosten, og som er nem for børnene at åbne selv. Igen må den jo gerne være lidt sej, og Johannes har fået en med Cars.

Skiftetøj

Det er vigtigt med skiftetøj, især om vinteren bliver tøjet bare ofte vådt, og derfor skal de min. have 2 sæt skiftetøj med når de er meget udenfor. Johannes har for en måneds tid siden smidt bleen om dagen, og jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå når han skal i børnehave, og jeg giver han lidt ekstra bukser og underbukser med for en sikkerheds skyld.

Overtøj

De skal have overtøj tilpasset sæsonen med, det vil sige at om vinteren er det selvfølgelig vinterjakke, flyverdragt, hue, handsker osv. Om foråret og efteråret er termotøj kombineret med en vindtæt jakke helt perfekt, mens en tynd sommerjakke er tilstrækkeligt til de kølige sommermorgener. Børn er forskellige og nogle fryser mere end andre, så prøv at vurder hvad netop dit barn har brug for at overtøj.

Fodtøj

Fodtøj skal også tilpasses sæsonen, om vinteren bruger Johannes og Ellen altid termo-gummistøvler fordi det er nemt for dem selv at hoppe i, og de holder fødderne tørre og varme. Andre er glade for traditionelle vinterstøvler. Når det er lidt lunere og knap så vådt i vejret er kondisko rigtig gode til at lege i på legepladsen, og om sommeren skal tærene luftes i et par sandaler. Husk at købe sandaler der er lidt lukkede foran til over tærene, for at beskytte de små fusser bedst muligt.

Frugtpose

Johannes skal også til at have eftermiddagsfrugt med, og derfor skal vi selvfølgelig også have en frugtpose til ham. Endnu en ting vi aldrig har haft før, men jeg synes egentlig at det er rigtig dejligt at vi kan have lidt indflydende på hvad han spiser.

Indesko

I de kolde måneder især er det rart med nogle gode indesko til at holde fødderne varme og tørre. Johannes har nogle dejlige blå hjemmesko fra Bundgaard med fast gummisål. Det er så rart, for der kan ofte ligge noget vand på gulvet i garderoben eller på toilettet, og med en god sål bliver fødderne ikke våde. Samtidig er de utroligt skridsikre, og så kan han nemt selv tage dem af og på.

Solhat og solcreme

Så snart UV-indekset stiger er det vigtigt at give børnene solcreme på hjemmefra, og at give med i børnehave hvis de ikke selv har noget de smørrer børnene med. Johannes har en meget sart lys hud, som kræver godt med solcreme og også en god solhat. Det er det vigtigste at huske i sommermånederne.

Rygsæk

Når man hverdag skal have madpakke, frugt og skiftetøj med, er det en god ide med en god rygsæk. Især hvis børnene ofte skal på udflugter hvor de skal medbringe nogen af deres ting. Det er vigtigt at vælge en der passer i størrelse til barnet, og som kan rumme de ting børnene skal have med. Johannes har en han er rigtig glad for fra Fjällräven.

Køb på nettet

Jeg shopper stort set alt til børnene, og til mig selv for den sags skyld, på nettet. Det er nemt, man behøver ikke at pakke børnene i bilen og køre langt for at få klaret sine indkøb. Det gør jeg som regel fra sofaen med benene oppe og med et glas kold hvidvin i den ene hånd mens børnene sover. Der er nu ikke noget som lidt shoppeterapi efter en lang dag!

Kids-world.dk er et rigtig godt sted at handle børneudstyr, tøj, overtøj, fodtøj og meget mere. Jeg er specielt vild med at man aldrig skal betale fragt, for det gør jo at man sagtens kan bestille selvom man bare mangler en lille ting. Derudover er de hurtige til at sende varerne, og så kan man endda vente med at betale til børnepengene kommer eller til den 1. i måneden hvis der er lidt lavvande i kassen men man samtidig lige står og mangler noget til børnene. Det er smart!

Jeg tror at jeg er ved at have det meste på plads til på tirsdag. Er der andre ting vi ikke må glemme når Johannes starter i børnehaven? Kom gerne med din mening i en kommentar herunder! Jeg har brug hjælp fra Jer erfarne børnehavemødre!

Follow:
Tak fordi du deler!

2 Comments

  1. Michelle Jørgensen
    1. april 2018 / 20:59

    Navne skilte/klistermærker på alt tøj/ sko madkasse drikke dunk
    Kan anbefale navnelapper.dk

    • fuldtidsmor
      Forfatter
      2. april 2018 / 4:37

      Ja! Jeg skal da huske at have navn i det hele 🙂 Tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *